Som nybegynder eller nystartet virksomhed, kan de ofte være en udfordring at få lavet pæne grafiske billeder fra start af til ens sociale medie profiler. Det er dyrt at hyre en grafiker + Photoshop og Illustrator el. hvad der nu ellers er af premium billede redigeringsprogrammer, koster også meget og er svære at lave.

Der findes heldigvis en vej uden om disse udgifter og kompliceret programmer, som samtidig giver dig flotte billeder til sociale medier og er 100% gratis. Den vej hedder Canva og eg vil her introducere dig til hvordan du bruger Canva til at lave flotte sociale medie billeder.

Opret en gratis Canva profil

Til at starte med skal du have oprettet en gratis profil hos Canva. Der er også mulighed for at oprette et abonnement, som giver ekstra fordele, men i dette tilfælde er den gratis løsning mere end rigeligt.

Du kan oprette en profil på Canva.com på 3 forskellige måder:

  1. Via din Google+ profil
  2. Via din Facebook profil
  3. Med din email adresse

Opret en Canva profil gratis

Når du har gjort dette er du klar til at lave dit første design med Canva’s smarte online billederedigeringsprogram.

Social Media billeder skabeloner

Før vi går igang med det første design, vil jeg lige vise hvordan du kan bruge Canva skabeloner til at lave billeder til sociale medier i de helt rigtige størrelser på få minutter.

Når du er logget ind vil der øverst på siden være mulighed for at klikke på et pre-defineret design og arbejde ud fra det. Det er netop dette vi skal gøre. Klik på “More…” yderst til højre.

Canva opret et nyt design

Nu kommer der en lang række pre-definerede designs frem, som er opdelt i kategorier. Der er to af disse kategorier der er relevante i forhold til at lave billeder til sociale medier. Den første ligger øverst og hedder “Social Media Posts”, den næste skal du scrolle for at finde og den hedder “Social Meida & Email Headers”.

Social Media Posts

Social Media and Email Headers

Når du har fundet et pr-defineret design, skal du blot klikke på det for at komme i gang med at arbejde. Du skal ikke tage dig af den thumbnail der vises på de pre-defineret designs, det kan slettes, det er størrelsen der er vigtig.

Lav dit første billede med Canva

Nu går vi igang med at lave vores første Canva design.

Du kan vælge at bruge et af de pre-defienerede designs, men hvis den rigtig størrelse ikke er der og du fx skal lave et profilbillede, kan du også oprette et design i en brugerdefineret størrelse. Det gøres øverst på siden hvor du kan klikke på “Use custom dimensions” og vælge en længde og bredde på dit design i enten px, mm eller inches.

Canva opret nyt brugerdefineret design

Når du har valgt dit design, kommer du ind i Canva redigeringsprogrammet, og her er der forskellige muligheder for at tilpasse det.

I venstre side kan du vælge et færdiglavet layout, hvilket gør det super nemt at lave flotte billeder til sociale medier. Du kan også vælge at bygge dit layout op fra bunden, ved at tilføje et element ad gangen.

Udover layout kan du altså vælge elementer el. søge efter dem, indsætte tekst, baggrund (farve el. billede) og sidst men ikke mindst kan du uploade dine egne billedefiler, hvis nu du har et foto eller logo du gerne vil bruge i dit design.

Social Media billede design og layout

Øverst har du menuen, som du kan bruge til at redigere det/de valgte elementer i designet. Her er der blandt mulighed for at vælge farve, alignment, tekststørrelse, tranparency, filter mm. Det kan variere fra element til element hvilke muligheder der er tilgængelige.

Element menu

OBS! Ikke alt er gratis

Inden du kaster dig fuldt ud i dit design, skal jeg lige gøre dig opmærksom på at det er langt fra alle elementer der er gratis at bruge hos Canva. Der skal være et lille mærke nede i højre hjørne, hvor der står “Free” før at elementet er gratis at bruge. Alle andre elementer koster 1 dollar stykket.

Gratis billeder og elementer

Navngiv og download dit design

Når du selv har siddet og leget lidt med dit design og syntes du har ramt plet, så er det tid til at navngive og downloade det.

I hovedmenuen i toppen af skærmen er der forskellige muligheder, du skal kun tænke på to af dem.

Canva hovedmenu

Midt i det hele med fed hvid hvid skrift står det nuværende navn på dit design. Der vil hjst sandsynlig stå noget med “… untitled …” i titlen. Klikker du på den nuværende tekst kan du selv vælge et nyt navn.

Navngiv billede til sociale medier

Nu har du navngivet dit design og skal til at downloade det. Tryk på knappen “Download” og i boksen der kommer frem kan du vælge filformat (.PNG anbefales). Når du er klar trykket du på download og dit design vil blive hentet ned til computeren.

Download billede til sociale medier

Nu har du fuldendt dit første, men forhåbentlig ikke sidste Canva design.

Det smarte er nu at selvom du er færdig med dit design, så er det gemt online på din Canva profil og du kan til hver en tid vende tilbage og lave småændringer i det. Hvad end det skulle være lidt tekst eller nogle farver.

Synes du, at det er for besværligt selv at designe dit billede eller mangler fantasi til, hvordan det skal se ud? Så kan jeg anbefale Grafikr.dk. De er super dygtige, og vil helt sikkert kunne hjælpe dig med dit grafiske design.

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *