At vide hvordan dine besøgende interagerer med din blog er utrolig vigtigt. Det er vigtigt, da det bl.a. kan give dig indsigt i om dine besøgende er tilfredse med dit indhold, hvilket tid af døgnet de besøger din blog og meget andet.

Det bedste værktøj til at måle disse ting er uden tvivl Google Analytics. Men for nybegynderen kan det virke lidt uoverskueligt at skulle opsætte Google Analytics på ens blog.

Derfor viser jeg i denne guide, hvordan du opsætter Google Analytics på din WordPress blog (det skal siges, at denne guide også sagtens kan bruges selvom du har en ganske almindelig WordPress hjemmeside).

Opret en Google Analytics bruger

Trin 1: Det første du skal gøre er at oprette en Google Analytics bruger (har du allerede en bruger, så spring dette punkt over og gå ned til “Opsæt Google Analytics på din WordPress blog”). Det gør du ved at besøge denne side: Oprettelse af Google Analytics bruger.

Du vil komme ind på en side, som ser ud ligesom nedenstående. Har du allerede en Google konto (fx Gmail), skal du bare logge ind med den. Har du ikke en, skal du oprette en.

Opret Google Analytics bruger

Trin 2: Når du er logget ind eller har oprettet din nye bruger, kommer du ind på følgende side, hvor du skal trykke på Tilmeld dig.

Tilmeld Google Analytics

Trin 3: På næste side skal du udfylde lidt informationer om din blog. Det første du skal er at sikre dig, at den står på Website og ikke Mobilapp.

Website Google Analytics

Dernæst skal du indtaste dit kontonavn (kan være hvad som helst – fx bloggens navn), din blogs navn, din blogs URL-adresse, branchekategori (valgfri) samt land (valgfri).

Opsætning konto

Nedenunder det skal du vælge indstillinger for datadeling. Dvs. om du giver Google adgang til din data, så de kan bruge det til at forbedre servicen, benchmark osv. Her vælger du bare, hvad du finder passende, da det ikke har nogen betydning for din brug af Google Analytics.

Datadeling indstillinger

Når du har færdig, trykker du på Hent sporings-id.

Hent sporings-id

Derefter vil det komme nogle servicevilkår, som du skal acceptere. Vælg derfor Danmark som sprog og tryk på Jeg accepterer.

Servicevilkår

Sådan! Du har nu fået oprettet din Google Analytics konto. Det er nu tid til, at vi skal have opsat det på din WordPress hjemmeside.

Opsæt Google Analytics på din WordPress blog

Du kan opsætte Google Analytics på din blog på mange forskellige måder. Den måde jeg kan anbefale er at bruge WordPress plugin’et Google Analytics by MonsterInsights, da det ofte er den nemmeste måde.

Fordelen ved det (udover det ofte er den nemmeste metode) er bl.a., at du kan se statistikker direkte inde i din blogs kontrolpanel, og at du spore andre ting (fx spore udgående klik) uden selv at skulle ændre på sporingskoden.

Brug Google Analytics by MonsterInsights

For at opsætte Google Analytics via Google Analytics by MonsterInsights, skal du gøre følgende:

Trin 1: Start med at gå ind under Plugins > Tilføj nyt > søg efter Google Analytics by MonsterInsights og tryk på Installer nu.

Installer Google Analytics by MonsterInsights

Trin 2: Herefter trykker du på Aktiver.

Aktiver plugin Google Analytics

Trin 3: Gå nu ude i venstre sidebar ind under Insights > Indstillinger og tryk på Godkend med din Google konto.

Godkend Google Analytics konto

Trin 4: Du vil nu blive redirected videre til en side, hvor du skal logge ind med den Google konto, som du oprettede Google Analytics kontoen med. Når du har logget ind, skal du give Monsterinsights adgang til forskellige punkter. Gør det ved at trykke på “Tillad”.

Tillad Monsterinsights adgang

På næste side skal du vælge den Google Analytics konto du vil tilknyttes til. Vælg den rette og tryk på Complete Authentication.

Vælg Google Analytics konto

Tillykke! Du har nu opsat Google Analytics på din blog.

Google Analytics by MonsterInsights har en række avanceret indstillinger, som der ikke vil kommes ind på i denne guide. Og det er ofte også nogle ting, som du ikke behøver at bekymre dig om.

Se data for din blog

Efter ca. 12-24 timer vil der begynde at komme data op for din blog. Du kan se et begrænset antal af data direkte inde fra dit kontrolpanel ved at gå ind under Insights Kontrolpanel.

Google Analytics by MonsterInsights

Ellers vil du kunne se mere data inde i Google Analytics. For at se det, skal du gøre følgende:

Trin 1: Start med at gå ind på Google Analytics og tryk på Log ind oppe i højre hjørne.

Log ind Google Analytics

Trin 2: Hvis du ikke allerede er logget ind, så gør det. Når du er logget ind, så tryk dit blogs navn og herefter Alle websitedata.

Data

Trin 3: Herefter vil du komme ind på siden: Målgruppeoversigt. Her kan du fx se antal besøgte, afvisningsprocent m.m. Ude til venstre har du menuen, hvor du kan vælge andre kategorier, hvis der er noget andet du ønsker data om.

Målgruppeoversigt

Der er oceaner af data for din blog her. Så det kan være en god ide at prøve sig lidt frem derinde. Synes du det er lidt svært at finde rundt i det, så har Google lavet en guide til hvordan du finder rundt i Google Analytics.

Denne guide er nu nået til vejs ende. Men skulle du have nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive nede i kommentarfeltet.

Læs også

34 kommentarer til Sådan opsætter du Google Analytics på din WordPress blog

  1. Kim siger:

    Tusind tak for hjælp, meget nyttigt, og godt forklaret!

  2. Jonathan siger:

    Velbekomme, Kim!
    Det glæder mig at høre, at du kan bruge guiden.

  3. Cindy siger:

    Tak for hjælpen – Guiden var super nem at følge! :)
    Note: ‘Google Analytics by Yoast’ har nu skiftet navn til ‘Google Analytics by MonsterInsights’ :)

  4. Jonathan siger:

    Tusind tak, Cindy!
    Det glæder mig at høre, at du kunne bruge guiden.
     
    Og tusind tak for at gøre mig opmærksom på, at de har skiftet navn (og ejer). Det er hermed ændret :-)

  5. Bettina siger:

    Hej
    Jeg kan ikke helt gennemskue hvad der skal indsættes i trin 6? Har forsøgt at indsætte websitesporing, men det lykkes ikke. Behøver der indsættes noget når jeg har indsat UA sporingskoden i pkt7?
    mvh Bettina

  6. Jonathan siger:

    Hej Bettina
     
    Tak for dit spørgsmål.
     
    Når du trykker på “Tillad” i punkt 4, skulle der gerne åbne et nyt vindue op (se trin 5). Der skulle gerne stå en kode, som du skal kopiere. Det er den kode som du skal indsætte i trin 6.
     
    Håber du forstår hvad jeg mener, ellers må du endelig sige til.
     
    Er det forresten http://vinterferie.info/ det drejer sig om?

  7. Sanne siger:

    Tusind tak for hjælpen.

    En meget grundig og letforståelig gennemgang.

    TAK.

  8. Jonathan siger:

    Velbekomme, Sanne!
     
    Det glæder mig meget at høre, at du kunne bruge guiden :-)

  9. Rasmus Refer siger:

    Nyt add-on til Google Analytics viser hvilke firmaer der besøger dit website
    http://www.business.dk/digital/nyt-it-program-kan-afsloere-detaljer-om-dine-kunder

  10. Jonathan siger:

    Hej Rasmus
     
    Tak for din påmindelse.
     
    Det ser spændende ud det tool I har fået lavet der.
    Det må jeg da lige få testet af :-)
     
    Forsat god dag!

  11. Hej Jonathan.

    Tusind tak for en super enkel og nem-at-følge guide til at få installeret Google Analytics, det var først da jeg faldt over din side at det gav mening for mig.
    Nu skal jeg så bare lære at bruge det ;)

    Vh Camilla fra http://www.minsoestersblog.dk

  12. Jonathan siger:

    Hej Camilla
     
    Det glæder mig at høre, at du kan bruge guiden :)
    Du må endelig sige til, hvis du har nogle spørgsmål vedr. Google Analytics.

  13. Simone siger:

    Hej Jonathan
    Jeg kan ikke få lov til at vinge min hjemmeside af i punkt 7. Jeg kan sagtens se, at den fremgår, men jeg kan ikke klikke på den. Ved du, hvad problemet kan være? :-)

    dbh
    Simone

  14. Jonathan siger:

    Hej Simone
     
    Tak for din besked.
     
    Hm. Det ikke noget jeg har oplevet før, så kan desværre ikke lige sige, hvad det skyldes. Men har du evt. prøvet et andet Google Analytics WordPress plugin? Prøv fx https://wordpress.org/plugins/analytics-cat/, og se om du ikke kan få det til virke.
     
    Lad mig endelig høre, om du kan få det til at virke :)

  15. Simone Thrane Nielsen siger:

    Jeg fik det til at virke til sidst. Jeg aner ikke lige, hvad problemet var. Tusind tak for vejledningen, Jonathan!
    Dbh
    Simone

  16. Jonathan siger:

    Velbekomme, Simone! Glad for, at du kunne få det til at virke :)

  17. Anne siger:

    Tak for en super guide, stor hjælp!

  18. Jonathan siger:

    Velbekomme, Anne! Glad for, at du kunne bruge guiden :)

  19. Carina siger:

    Meget fin guide. Tak!:)

  20. Jonathan siger:

    Velbekomme, Carina! Glad for, at du kan bruge den :)

  21. Benthe Ladefoged Nielsen siger:

    Tak for din “undervisning”. Har lige brugt både denne – og den om, hvordan man ændrer skrifttype. Nemt og overskueligt.

  22. Jonathan siger:

    Velbekomme, Benthe. Glad for, at du kan bruge mine guides :-)

    • Hej igen Jonathan. Har lige kigget på din blog for at se, om der skulle være noget om, hvad man gør hvis google analytics ikke mere fungerer. Når jeg går ind på min blog i wordpress og tjekker Monsterinsight for besøg, så fungerer det, men på google analytics side har der ikke været trafik de sidste tre uger. Har prøvet at forstå analytics egen guide – men jeg gør vist ikke det rigtige.
      På forhånd tak..
      Venlig hilsen Benthe

      • Jonathan siger:

        Hej Bente
         
        Du kan bruge http://www.gachecker.com/ til at tjekke om Google Analytics er installeret korrekt på din hjemmeside. Hvis det er rigtigt opsat, skal der være et grønt hak ud for “Universal Analytics”, jf. https://www.screencast.com/t/Tepuufsor.
         
        Hvis det er “Rejsalene.dk” du har prøvet at opsætte det på, så kan det tyde på, at der er nogle problemer med opsætningen (det ser ud til, at det kun er din forside, hvor det er opsat).
         
        Jeg vil anbefale dig at afinstallere Monsterinsight, og så prøve at installere det en gang til og følge denne guide. Og så prøve at indsætte din blog i GAChecker.com og se om det så er opsat korrekt :)

        • Benthe siger:

          Hej igen Jonathan
          Tak for dit udførlige svar. Men for et par dage siden, fungerede google analytics igen korrekt. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg alligevel har lavet et eller andet korrekt under min egen søgen – eller om det er fordi jeg pludselig fik idéen at linke fra Monsterinsight over på analycs-siden. I hvert fald – da jeg gjorde det sidste, kom samme resultat frem i analytics og har siden fungeret korrekt. Hvis jeg igen får problemer, vil jeg følge dine anvisninger.
          Venlig hilsen Benthe

          • Jonathan siger:

            Det lyder rigtig godt :)
             
            Og ja, hvis du igen støder ind på problemer, så skriv endelig.
             
            Forsat dejlig dag!

  23. Bjarne Knudsen siger:

    Jeg synes ikke at den engelske guide er identisk med den danske, eller hvad, blandt andet er der på den danske noget med noget sporings id der skal gemmes for så at skulle bruges senere hen?, jeg får ikke rigtigt mit til at spiller her kl. fem min. i sengetid

  24. Bjarne Knudsen siger:

    Jeg får det ikke til at virke
    Ved analytics står der profile active, alle websidedata UA111874323-1
    Og i den blå står der Re-Authenticate with your Google account?

  25. Jonathan siger:

    Hej Bjarne
     
    Tak for din kommentar.
     
    Jeg tror ikke helt, at jeg forstår hvad du mener med den engelske guide.
    Hvad er det for en engelsk guide du referer til?
     
    Du skal blot følge guiden herover, så burde det fungerer. Oplever ud stadig problemer?

  26. Line Olesen siger:

    Hej Jonathan,

    Tak for en god guide, men jeg har lidt problemer med at få det til at virke. Det går galt ved trin 4, da der ikke dukker noget pop-up vindue op, efter jeg har godkendt med min Google-konto. Jeg får ikke nogen kode? Ved du, hvad der kan være gået galt. Det lader til, at det er det samme problem, som Bjarne har oplevet.

    Vh. Line

  27. Jonathan siger:

    Hej Line
     
    Tak for din besked.
     
    Jeg får lige kigget guiden igennem imorgen tidlig. Så vender jeg lige tilbage med et svar der (kunne godt tyde på, at der er lavet nogen ændringer i opsætningen siden guiden blev lavet) :-)

  28. Jonathan siger:

    Hej Line
     
    Jeg har nu fået opdateret guiden.
     
    Som jeg tænkte er det lavet nogle ændringer i opsætningen efter jeg lavede guiden.
    Men nu burde det være ligetil :)
     
    Lad mig endelig høre, om det virker for dig nu.

  29. Tusind tak for en nem og udførlig vejledning. Super pædagogisk sat op.

  30. Jonathan siger:

    Velbekomme, Pernille. Glad for, at du kan bruge den :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *