Af

25 sider med gratis billeder til din hjemmeside

Flotte billeder er vigtigt for at gøre din hjemmeside/blog attraktiv at kigge på. Men at finde flotte gratis billeder, som man må bruge på ens hjemmeside er ikke altid lige nemt.

Men det er faktisk muligt. For jeg har nemlig her samlet 25 hjemmesider med gratis billeder til din hjemmeside rangeret efter kvaliteten på deres billeder. Ved hver hjemmeside har jeg desuden vist et typisk billede inde for “food” kategorien, så du også selv kan bedømme kvaliteten.

Kan du ikke finde det billeder, som du søger blandt disse hjemmesider, så kan du hos Photodune.net finde et stort udvalg af kvalitetsbilleder til en billig pris.

1. Unsplash (5 ud af 5)

Unsplash

Unsplash er nærmest for godt til at være sandt. Kvaliteten på billederne fås bare ikke bedre, og billederne er under Creative Common zero licens, dvs. du må gøre lige, hvad du vil med dem. Og så kræves der ikke login for at downloade billederne.

Besøg Unsplash


2. Pexels (5 ud af 5)

Pexels

Kan jeg ikke finde det billede jeg søger på Unsplash, er Pexels det næste sted jeg kigger. Ligesom Unsplash er kvaliteten helt i top. Du skal ikke kreditere fotografen for billederne, og det bedste ved det hele: Du kan downloade dem helt uden en bruger.

Besøg Pexels


3. Kaboompics (5 ud af 5)

Kaboompics

Kaboompics er en kollektion af gratis høj-kvalitets billeder som er taget af én fotograf. Men på trods af, at de er taget af én person, er det alligevel et ret imponerende udvalg som der er. Billederne kan frit bruges og kan downloades uden en bruger.

Besøg Kaboompics


4. Stocksnap (5 ud af 5)

Stocksnap

Stocksnap tilbyder et imponerende stort udvalg af høj-kvalitets billeder inde for et bredt udvalg af forskellige kategorier. Derudover har de den nok mest brugervenlige hjemmeside på denne liste, hvor du nemt kan sortere billeder efter fx popularitet mv.

Besøg Stocksnap


5. Refe (4 ud af 5)

Getrefe

Kvaliteten på billederne hos Refe er uden tvivl ligeså god som kvaliteten på de 4 ovenstående hjemmesider. Grunden til at Refe må nøjes med 4 ud af 5 stjerner er, at deres udvalg ikke er så stort, og at du skal have en bruger for at downloade deres billeder.

Besøg Refe


6. Stokpic (4 ud af 5)

Stokpic

Stokpic tilbyder et udmærket udvalg af kvalitets billeder inde for forskellige kategorier, som du kan downloade uden en bruger. Gruden til de ikke får 5 stjerner er, at kvaliteten ifølge min vurdering lige er et lille niveau under hjemmesiderne med 5 stjerner.

Besøg Stokpic


7. Barn Images (4 ud af 5)

Barn Images

Barn Images kan både tilbyde et stort udvalg af billeder samt muligheden for at downloade billederne uden en bruger. Dog får Barn Images ikke 5 stjerner, da kvaliteten på deres billeder – ligesom Stokpic – lige er et lille hak under hjemmesiderne med 5 stjerner.

Besøg Barnimage


8. Picjumbo (4 ud af 5)

Picjumbo

Den eneste grund til, at Picjumbo har fået 4 og ikke 5, er deres lidt uoverskuelige hjemmeside, som gør det lidt besværligt at finde ens billede. For kvaliteten kan man ikke klage over, og billederne kan downloades helt uden en bruger.

Besøg Picjumbo


9. FoodiesFeed (4 ud af 5)

Foodiesfeed

Er du madblogger og ikke tager dine egne billeder, så vil du elske FoodiesFeed. Kvaliteten på billederne er måske lige et lille niveau under de hjemmesider med 5 stjerner (Unsplash, Pexels m.m.), men til gengæld kan du finde billeder af næsten alle slags madretter.

Besøg Foodiesfeed


10. Gratisography (4 ud af 5)

Gratisography

Gratisography er endnu et én-mands projekt, da alle billederne er taget af Ryan McGuire. Kvaliteten er fortrinlig (især naturbillederne), men udvalget er til gengæld ikke så stort. Så søger du nicheprægede billeder, skal du måske kigge en af de andre steder.

Besøg Gratisography


11. Jay Mantri (4 ud af 5)

Jay Mantri

Jay Mantri er ligesom Gratisography et én-mands projekt. Kvaliteten er virkelig god, men udvalget er begrænset og primært naturbilleder. En anden ulempe er, at der ingen søgefunktion er, så det kan være lidt besværligt at finde det billeder man søger.

Besøg Jay Mantri


12. Magdeleine (4 ud af 5)

Magdeleine

Man kan hverken klandre kvaliteten eller brugervenligheden på Magdeleine for noget. Det eneste man kan klandre Magdeleine for, er, at deres udbud af billeder ikke er så stort. Vær dog opmærksom på, at nogle få af billederne skal krediteres.

Besøg Magdeleine


13. Travel Coffee Book (4 ud af 5)

Travel Coffee Book billeder

Travel Coffee Book er den perfekte hjemmeside, hvis du har en rejseblog eller skal bruge rejsebilleder. Der står endda ved hvert billede, hvor billedet er taget fra. Dog er der ingen søgefunktion, hvilket er ret irriterende. Og udvalget er desværre heller ikke så stort.

Besøg Travel Coffee Book


14. Compfight (3 ud 5)

Compfight

Fotograf: Migle

Compfight er en søgemaskine, der lader dig sortere efter billedernes licens blandt Flickrs billeder. Udbuddet er virkelig stort, men kvaliteten varierer en del (det er dog helt sikkert muligt at finde rigtig flotte billeder). Fotografen skal dog krediteres for billederne.

Besøg Compfight


15. IM Free (3 ud af 5)

IM Creator

Fotograf: Thor

IM Free er en kurateret kollektion af gratis billeder, som alle kan bruges til kommerciel brug. Både udvalget og kvaliteten af udmærket. Husk dog at tjekke licensen for det billede du kigger på, da de fleste af billederne skal krediteres.

Besøg IM Creator


16. Moveast (3 ud af 5)

Moveast

Moveast har ligesom Travel Coffee Book gode og autentiske billeder til en rejseblog. Udvalget er ret stort, men kvaliteten er ret svingende og generelt ikke ligeså god som Travel Coffee Book. Der er til gengæld en søgefunktion, men den fungerer desværre ikke helt optimalt.

Besøg Moveast


17. Freerange Stock (3 ud af 5)

Freerange

Mange af Freerange Stocks’ billeder kan godt se lidt “stock-agtige” ud, og derfor ikke lige så autentiske ud som de bedste hjemmesider. Men du kan finde enkelte gode billeder – især hvis du sorterer billederne efter licensen CC0 og ikke efter Freerange.

Besøg Freerange Stock


18. Pixabay (3 ud af 5)

Pixabay

Pixabay minder på mange måder om Freerange Stock. Udvalget er stort, men der er stor variation i kvaliteten af billederne. De fleste af billederne ser ret “stock-agtige” ud, men du kan finde få gode billeder. Der kræves ingen bruger for at downloade billederne.

Besøg Pixabay


19. Pickupimage (3 ud af 5)

Pickup Image

Pickupimage kan tilbyde et ganske stort udvalg og har især nogle ganske flotte naturbilleder. Men skal du have billeder uden for kategorien naturbilleder er det mere sjældent, at du finder et billede af høj kvalitet.

Besøg Pickupimage


20. Best Stock Photo Free (2 ud af 5)

Best Stock Photo Free

Det er muligt at finde få udmærket billeder på Best Stock Photo Free. Men udvalget er meget begrænset, og man skal have en bruger for at kunne downloade deres billeder. Hvilket er grunden til, at vi ender nede på 2 ud af 5 stjerner for Best Stock Photo Free.

Besøg Best Stock Photo Free


21. Stockvault (2 ud af 5)

Stockvault

Det er muligt at finde få gode billeder på Stockvault, men generelt er kvaliteten ikke særlig god. Et godt tip er at sortere efter “Most Downloaded”, når du søger. For ellers kan der være meget langt mellem de gode billeder. Billederne kan downloades uden en bruger.

Besøg Stockvault


22. Free Images (2 ud af 5)

Free Images

Free Images har et arkiv med over 350.000 stock fotos, som du med en bruger frit kan downloade og bruge på din hjemmeside. Kvaliteten på billederne er dog ikke noget de kan prale med, så brug i stedet tiden på en af de andre hjemmesider.

Besøg Freeimages


23. FreePhotosBank (2 ud af 5)

Free Photos Bank

FreePhotosBanks kvalitet er ikke god for at sige det mildt. Du kan dog være heldig at finde få gode natur billeder derinde (men det hører til sjældenheden). Til gengæld skal du ikke have en bruger eller kreditere fotografen, hvis du vil bruge en af deres billeder.

Besøg FreePhotosBank


24. FreeImages (2 ud af 5)

Freeimages

Det eneste positive man kan sige om FreeImages er, at de har et stort udvalg, og billederne kan downloades uden en bruger. For kvaliteten er ikke noget de kan være stolte af. Det er nemlig yderst sjældent, at man finder et billede af bare nogenlunde kvalitet.

Besøg FreeImages


25. Dreamstime (1 ud af 5)

Dreamstime gratis billeder

Fotograf: Svetlana Tikhonova

Jeg er ikke fan af Dreamstime. De har et stort udvalg, men til gengæld er kvaliteten ikke særlig god. Derudover skal man oprette en konto samt udfylde en del informationer for at kunne downloade billederne, og man skal kreditere fotografen for billederne.

Besøg Dreamstime

Mener du der er hjemmesider, som jeg mangler på min liste, så skriv det endelig nede i kommentarfeltet. Og skriv endelig også, hvis du har spørgsmål/kommentarer. 

Læs også

7 kommentarer til 25 sider med gratis billeder til din hjemmeside

  1. Tak for en fin liste :-) Jeg har selv vært ret glad for Pixabay, men søger også en bestemt niche. (spirituel, mystisk). Desværre er der ikke ret mange af den slags billeder nogen steder synes jeg. Kender du Morguefiles? Også gratis, men man kan diskutere kvaliteten.

  2. Jonathan Lindahl siger:

    Velbekomme, Malue. Glad for, at du kan bruge listen! :-)
     
    Nej, kan godt se, at der desværre ikke er så mange spirituelle billeder på disse hjemmesider. Kender du forresten Photodune.net? Har lige prøvet at søge efter “spiritual”, og de har faktisk et ret godt udbud (et godt tip er at sortere dem efter “Best sellers”, så du får vist de flotteste billeder). Billederne er godt nok ikke gratis, men ret billige ($1-$2 i en okay billedestørrelse).
     
    Ja, kender godt til Morguefile. Jeg har bevidst valgt ikke at tage den (og nogen andre lignende) med, da jeg alligevel ikke vil give dem mere end 1-2 stjerner, og jeg derfor tænker, at det ikke vil bidrage det helt store at inkludere dem. Men har godt overvejet at tage dem med for at gøre listen endnu mere komplet. Men tusind tak for, at du nævner dem – det sætter jeg stor pris på :-)

  3. Thank you soooo much for featuring Kaboompics! :)

    Best,
    Karolina

  4. Jonathan Lindahl siger:

    You’re welcome, Karolina.
     
    You take some awesome pictures :-)

  5. Paw H siger:

    Wuw, spændende liste – der var et par stykker jeg ikke kendte <:-)

  6. Jonathan Lindahl siger:

    Velbekomme, Paw. Det glæder mig at høre, at du synes om listen :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *