Af

Guide: Sådan optimerer du dine billeder med Kraken.io

Det er vigtigt, at billederne på din hjemmeside ser flotte og skarpe ud. Men de skal samtidig helst ikke fylde for meget, da de så får din side til at loade langsommere.

Så hvordan løser man lige det problem?

En løsning er at bruge billedeoptimerings program, som kan reducere filstørrelsen på dine billeder uden at reducere kvaliteten på det. Der findes en del værktøjer derude der kan det, men ifølge mig findes der ikke et bedre et end Kraken.io.

Kraken reducerer ofte filstørrelsen på dine billeder med 40-60 pct. uden du kan se en forskel. Og jeg vil netop vise dig, hvordan du nemt opsætter det på din WordPress hjemmeside.

Trin 1: Opret en bruger

For at bruge Kraken kræver det, at du har en bruger. Du kan faktisk oprette en helt gratis bruger og optimere 50 MB billeder om måneden.

For de fleste er det dog ikke nok. Så for de fleste kræver det nok en bruger med MICRO Plan. Her får du 500 MB/måneden for $5, hvilket er mere end rigelig for de fleste. Jeg bruger ofte 100-300 MB/måneden for 4-5 websites. Så MICRO Plan burde være nok for de fleste.

For at bruge det, så gå ind på Kraken og tryk på See Plans and Pricing.

Opret bruger Kraken

Tryk herefter på MICRO Plan.

Opret micro plan

Indtast din e-mail, ønskede adgangskode og tryk på Sign up.

Kraken billedeoptimering

Derefter vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte linket i e-mailen. Når du har gjort det, vil du have en Kraken bruger. Du starter med den gratis bruger og de 50 MB. Du kan evt. starte med den, og så se om du har behov for mere.

Har du dog en del billeder på din hjemmeside (over 50), som du skal have optimeret for starten af, vil du helt sikkert have behov for mere end 50 MB. Og i det tilfælde, kan du ligeså godt opgradere din bruger til MICRO Plan med det samme.

Eksklusivt tilbud: Brug rabatkuponen lavegenblog og få 10% rabat.

For at gøre det, så gå ind under Plans and Billing. Tryk herefter på Upgrade Plan Level.

Opgrader bruger

Tryk herefter på Select This Plan ud for MICRO. Udfyld kortoplysningerne og de andre oplysninger og tryk på Save Billing Information.

Nu burde din bruger være MICRO Plan, og du kan optimere 500 MB/måneden.

Trin 2: Opsæt Kraken på din WordPress hjemmeside

Det er nu tid til, at vi skal have opsat Kraken på din WordPress hjemmeside.

For at bruge Kraken på din WordPress hjemmeside, skal du bruge deres WordPress plugin: Kraken Image Optimizer. Log derfor ind i dit kontrolpanel, tryk på Plugins, tryk på Tilføj nyt og søg efter Kraken. Tryk herefter på Installer nu.

Installer Kraken

Tryk derefter på Aktiver plugin.

Du skal bruge en API Key og API Secret for at koble din bruger sammen med din WordPress hjemmeside. Du finder dem inde under API Credentials.

API koder

Gå derefter tilbage til dit kontrolpanel, og gå ind under IndstillingerKraken, indsæt de to koder i felterne og tryk på Save all.

Kraken til WordPress

Tillykke! Din Kraken bruger er nu opsat på din WordPress hjemmeside. Det var ikke så svært, vel?

Trin 3: Optimer billederne og få en hurtigere hjemmeside

Det er nu blevet tid til at optimere dine billeder, så du kan få en hurtigere hjemmeside.

Der er opsat således, at hver gang du uploader et billede på din hjemmeside, så vil Kraken automatiske optimere det. Det er ret genialt, ikk?

Men har du allerede nogle billeder på din hjemmeside, som du gerne vil have optimeret? Ja, så er det selvfølgelig også muligt. For at gøre det, skal du trykke på Medier og herefter på ikonet for list.

Medier

Tryk herefter på Skærmindstillinger oppe i højre hjørne. Indtast antallet af uploaded billeder på din hjemmeside (du kan se det ude til højre med dit tal efterfulgt af “Emner”) og tryk på Anvend.

Udvid billede visning

Marker derefter alle billederne ved at trykke på det øverste afkrydsningsfelt.

Marker alle billeder

Vælg Krak ‘em all i dropdown boksen og tryk på Anvend.

Optimer billederne - hurtigere hjemmeside

Til sidst er det bare at gå ned i bunden af det pop-up vindue der kommer og tryk på Krak ‘em all.

Billedeoptimering

Herefter er det bare at vente .. og vente .. og vente .. indtil alle dine billeder er optimeret. Når den er færdig, vil du ud for hvert billede kunne se filstørrelsen før og efter optimeringen, og hvor mange procent der er sparet.

Optimeret billeder

Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvor stor effekt det kan have for din loadtid, så lavede jeg en loadtest før billedeoptimeringen.

Loadtid før billedeoptimering

Og en loadtest efter billedeoptimeringen.

Loadtid efter billedeoptimering

Som du kan se, har billedeoptimeringen næsten halveret sidens størrelse og forbedret loadtiden væsentligt. Så du kan altså få en væsentlig hurtigere hjemmeside ved at bruge et værktøj som Kraken.

Så det er bare med at komme i gang.

Har du nogle spørgsmål eller lignende? Så skriv endelig nede i kommentarfeltet.

Læs også

3 kommentarer til Guide: Sådan optimerer du dine billeder med Kraken.io

  1. karin siger:

    Hej
    Fin guide :-)
    Hvilket program bruger du til at lave load testen?

  2. Jonathan Lindahl siger:

    Hej Karen
     
    Tak for din ros og dit spørgsmål.
     
    Jeg bruger http://tools.pingdom.com/fpt/. Husk dog at trykke på “Settings” og sæt et hak ud for “Stockholm, Sweden” inden du trykker på “Test now”, hvis det er en dansk hjemmeside, som du ønsker at teste. Da vil du få den mest præcis load tid ift., hvis det er dansk bruger, som besøger din hjemmeside.

  3. Karin siger:

    Super – tak for dit svar :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *