Af

Hvilket SSL certifikat skal jeg vælge?

Der findes en del forskellige SSL certifikater at vælge imellem, og ved man ikke rigtig hvad et SSL certifikat er men man vad bare man skal have det, så kan det være svært at tage valget. Overordnet set er der 2 valg man skal tage når man vælger et SSL certifikat: skal man vælge et gratis el. betalt og hvilken type SSL certifikat skal det være?

Gratis el. betalt SSL certifikat

Lad os starte med at se på om du skal vælge et gratis SSL certifikat eller købe et SSL certifikat. Først lad mig gøre det klart at der ingen forskel er i den sikkerhed et gratis og et betalt SSL certifkat giver. Krypteringen er ikke bedre bare fordi man betaler for det. Men hvad er så forskellen på gratis og betalt SSL certifikat?

Gratis SSL

Et gratis SSL certifikat er også et meget begrænset SSL certifikat i og med der ikke følger den samme validering med før at certifikatet bliver udstedt. Et gratis SSL certifikat er kun tilknyttet det domæne det bliver udstedt til og det fremgår alt så ikke hvilken organisation, virksomhed el. privatperson der står bag hjemmesiden og hvor troværdige de er.

Udover den begrænset validering ved et gratis SSL certifikat er der også det ved at vælge gratis, at man er overladt til sig selv. Det vil sige du selv skal kunne installere SSL certifikatet og der er ingen support at ty til hvis man løber ind i tekniske problemer. Til gengæld er der masser af viden om hvordan man opsætter gratis SSL certifikater på sit website rundt omkring på nettet, tag fx bare vores guide til opsætning af gratis SSL.

Betalt SSL

Modsat gratis SSL kan der være langt mere validering indblandet i certifikatet. Betaler du for et SSL certifikat kan man få det med forskellige grader af validering, hvor det blandt andet fremgår hvilken person, virksomhed eller organisation der har betalt for certifikatet og dermed ejer websitet. Selvom sikkerheden er den samme og alt bliver krypteret med begge certifikater, så kan det være et kæmpe troværdighedsboost at det fremgår af SSL certifikatet hvem der ejer websitet.

Udover valideringen er en stor del af det man betaler for også support. Med et betalt SSL certifikat har du 24/7 support på alle former for tekniske problemer du skulle opleve med det, og du kan sågar få hjælp til at sætte certifikatet rigtigt op på dit website. Det kan altså også være en fordel for dig der ikke er så teknisk at købe et SSL certifikat da du så får support med i købet. SSL certifikater kan købes hos BilligSSL.dk i Danmark fra 100 kr. ekskl. moms.

Hvilket type betalt SSL certifikat skal jeg vælge?

Når det kommer til gratis SSL certifikater er der kun 1 type at vælge imellem og der må man tage den man kan få. Vil man ikke have den, så kan man jo altid købe et SSL certifikat og vælge mellem alle de typer af certifikater der er. De billigste SSL certifikater i Danmark fås til priser fra 100 kr. ekskl. moms. Der findes overordnet set 3 forskellige slags certifikater, men derudover kan de certifikater også købes til et eller flere domæner. De 3 overordnede typer SSL certifikater er:

  • DV SSL (Domain Validated) certifikat er et certifikat hvor det er domænet og køberen af certifikatet der bliver bekræftet. Der valideres ikke andet og vil derfor ikke forelægge information om hvilken organisation der står bag domænet.
  • OV SSL (Organisation Validated) certifikat bekræfter både ejeren af domænet certifikatet udstedes til og også organisationen bag valideres, men ikke ligeså grunddigt som ved det næste certifikat.
  • EV SSL (Extended Validation) certifikatet er det certifikat med den grundigste validering af ejerne og dem der står bag domænet. Ved bestilling af et sådant certifikat kan du være sikker på at du som ejer bliver tjekket og det tjekkes om organisationen bag rent faktisk eksisterer, og du skal højst sandsynligt også afgive din underskrift. Har man et EV SSL certifikat vil det i browseren også fremgå hvilken organisation der står bag hjemmesiden. Se eksempel med Skat.dk’s hjemmeside herunder. Et EV SSL certifikat har altså den højeste validering og giver det højeste level af troværdighed for brugerne på dit website.

skat SSL EV certifikat

Som tidligere nævnt er der udover disse type, mulighed for at bestille dem så et certifikat kan dække flere domæner el. subdomæner. Det kan man dele op i følgende typer certifikater:

  • Single-domain certifikater er certifikater der kun udstedes til et domæne og kun kan bruges på dette ene domæne. Både EV, OV og DV SSL certifikater kan købes som Single-domain certifikater.
  • Multi-domain certifikater er certifikater der kan udstedet til og bruges på flere domæner fx hvis man ejer 123.dk – abc.dk og xyz.dk, så kan alle domæner krypteres med samme SSL certifikat. Det kan være en fordel for organisationer der ejer mange domæner at købe Multi-domain certifikater da det er billigere end at købe flere Single-domain certifikater. Du kan bestille både EV, OV og DV SSL certifikater som Multi-domain certifikater.
  • Wildcard certifikater er også et certifikat der kan bruges på flere domæner. Det specielle ved Wildcard certifikatet er at man bestille det til et domæne fx 123.dk og så dækker det også alle subdomæner man laver på det 123.dk fx vil sub1.123.dk, sub2.123.dk og sub3.123.dk også være dækket af det samme Wildcard certifikat. Man kan dog ikke bruge det på tværs af domæner, så hvis man bestiller det til 123.dk kan det ikke bruges på abc.dk. Wildcard certifikater kan ikke udstedes med den højeste level af validering nemlig EV (Extended Validation).

Nu har du forhåbentlig styr på dine SSL certifikater og hvilket du skal vælge. Hvis du har besluttet dig for at du skal købe et SSL certifikat, så vil jeg anbefale at gøre det hos BilligSSL.dk, som sælger DK’s billigste SSL certifikater.

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *