Der findes rigtig mange forskellige værktøjer og tjenester derude. Så mange, at det kan være svært at få overblik over, hvilke der er værd at bruge og hvilke der ikke er værd at bruge.
Derfor har jeg her lavet en liste over de bedste værktøjer og tjenester ifølge mig, som jeg bruger til mine blogs. Så du derfor ikke skal bruge tid på at prøve dem alle af. Jeg har desuden opdelt dem i forskellige kategorier, som fx billeder, analytics mv. God fornøjelse!
Note: Vær opmærksom på, at nogle af nedenstående links indeholder affiliate links. Det ændrer ikke noget på den pris du betaler. Det betyder blot, at jeg modtager en lille kommission, hvis du bestemmer dig for at købe et/flere af produkterne. Jeg bruger selv alle nedenstående produkter og anbefaler dem ikke bare for at tjene lidt penge på det.
Blogging/WordPress
Simply
Mange af mine hjemmesider er hostet hos Simply, da det er dem jeg har haft de bedste erfaringer med. De er stabile, har et brugervenligt interface og en glimerende support. Vil du desuden gerne lave din egen blog hos Simply, så kan du her læse min guide til det.
Themeforest
Themeforest er altid det første sted jeg kigger, når jeg skal have et nyt WordPress tema. Med over 5.000 WordPress temaer har de nemlig temaer til alles behov. Du kan her se min samling over deres 50 bedste temaer til blogs ifølge mig.
CodeCanyon
Er du på udkig efter et WordPress plugin, som du ikke kan finde blandt de mange gratis plugins, så skal du kigge på CodeCanyon. CodeCanyon sælger mere end 3.500 forskellige WordPress plugins. Så her burde du kunne finde det, som du søger her.
Regnskabsprogram
Dinero
Det kan være besværligt at holde styr på alle ens indtægter og udgifter i et Excel ark. Her kan et regnskabsprogram virkelig være brugbart. Jeg anbefaler Dinero, hvor du kan oprette en helt gratis bruger.
Online kurser
GoLearn
Vil du gerne lære mere om online markedsføring, så kan jeg anbefale GoLearn. For 299 kr. om måneden kan du få ubegrænset adgang til videoer om alt indenfor online markedsføring. Lige fra søgemaskineoptimering til Facebook annoncering.
Affiliate
Adfinder
Adfinder er en søgemaskine for affiliate programmer. Dvs. du kan søge efter en given hjemmeside, og så kan du se om den hjemmeside har et affiliate program ved et affiliate netværk. Et smart værktøj som kan spare dig for rigtig meget tid.
CommissionHarvest
CommissionHarvest er ganske enkelt et genialt WordPress plugin. Installerer du det vil det automatisk lave alle dine links om til affiliate links. Derudover vil du modtage notifikationer, når det finder døde affiliate links. Pluginet koster penge (men der er en gratis version).
Søgemaskineoptimering
SEMRush
SEMRush er et glimerende værktøj til at øge trafikken til ens hjemmeside. Med SEMRush kan du nemlig finde ud af, hvilke søgeord i Google som dine konkurrenter får mest trafik på. På den måde kan du finde søgeord, som du kan skrive nye artikler om.
Tiny Ranker
Vil du gerne holde øje med dine placeringer i Google? Så er det Tiny Ranker du skal bruge. Her kan du indtaste dine søgeord (hvor mange afhænger af din bruger), og så kan du hver dag følge dine placeringer. De tilbyder også en række andre nyttige værktøjer.
Google Search Console
Google Search Console er et glimerende værktøj, som Google gratis stiller til rådighed. Med det kan du bl.a. se, hvilket søgeord din blog bliver besøgt på via Google m.m. Du kan her se, hvordan du opsætter det på din WordPress blog.
E-mail markedsføring
OptinMonster
Mit favorit værktøj til at få flere e-mail abonnenter er Optinmonster. Med Optinmonster kan du nemt oprette flotte pop-up forms med e-mail formularer. Og de har også en række andre e-mail formularer, bl.a. Welcome Gate m.m.
MailChimp
Det værktøj jeg så bruger til at holde styr på alle mine abonnenter og udsende nyhedsbreve er MailChimp, da det ifølge mig uden tvivl er det bedste værktøj til dette. Det er utrolig brugervenligt at bruge, der er masser af funktionaliteter, og så er prisen for det meget rimelig.
Billeder
Det er faktisk muligt at finde mange slags flotte billeder helt gratis. Se her mit indlæg med 25 hjemmesider, som har gratis billeder til din blog. Kan du ikke finde dit ønskede billede der, så brug en af de to nedenstående hjemmesider.
Photodune
Skal du have flotte og ikke mindst billige billeder til din blog, så er Photodune det rette sted at lede. Billederne koster helt ned til $1 per stk., og du kan finde billeder inde for hver eneste kategori. Lige meget om det er til din madblog, rejseblog eller noget helt tredje.
Stocksy
En ulempe ved Photodune er, at nogle af billederne kan virke lidt falske/amerikanske. Ønsker du derimod billeder som er mere autentiske, så kig på Stocksy. Udvalget er lavere og prisen højere end Photodune, men til gengæld er kvaliteten væsentlig bedre.
Kraken.io
Vil du gerne have en hurtig hjemmeside, så er det vigtigt at du komprimerer dine billeder, så de fylder mindre. Med Kraken vil dine billeder automatisk komprimeres, hver gang du uploader dem til din WordPress blog. Se min guide til, hvordan du opsætter det.
Analytics
Google Analytics
Google Analytics er uden tvivl det bedste analyseværktøj til din blog. Med det kan du holde øje med, hvor mange besøgende du har, hvor dine besøgende kommer fra og meget andet. Jeg har her lavet en guide til, hvordan du opsætter det på en WordPress blog.
Optimizely
Med Optimizely kan du nemt og hurtigt lave splittest (også kaldt A/B test) for din blog (en måde at teste to versioner af din blog, for at finde ud af hvilken version som har den højest konverteringsrate). Du kan her se min guide til, hvordan du bruger Optimizely.
Outsourcing
Upwork
Du kan spare rigtig meget penge og tid på at outsource nogle af dine opgave, fx hvis du skal have programmeret noget på din blog el. lign. Det sted jeg bruger til at finde kvalificeret arbejdskraft hedder Upwork. Her kan du nemt finde den arbejdskraft, som du søger.
Forum
Marketers
Marketers er uden tvivl det bedste danske forum for online marketers. Her kan du stille alle spørgsmål om online markedsføring, og udover det bliver der også hver anden uge lavet et glimerende webinar om online markedsføring (fx om SEO mv.).
Har du spørgsmål, tilføjelser eller lignende, så skriv endelig nede i kommentarfeltet.
Hej. Tak for din informative hjemmeside!
Jeg er i gang med at lave en blog i WordPress men kæmper med at få lavet et ordenligt kommentarfelt og diskussionsfelt. Jeg har installeret wpDisquz og Contactform 7, men kunne godt tænke mig et udsende som du her på siden. Hvilken plugin har du brugt til dette.
Hej Martin
Velbekomme, og tak for dit spørgsmål.
Designet på mit kommentarfelt er indbygget i dette design. Dvs. jeg bruger ikke noget plugin for, at det skal se således ud. Vil du derfor gerne have, at det skal se sådan her ud, skal du ind og rette i koderne på dit tema. Det kan være avanceret, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre. Hvis det er meget vigtigt for dig at ændre designet, vil jeg anbefale dig at outsource opgaven via: https://www.upwork.com/. Her burde du relativt billigt kunne finde en, som ville kunne hjælpe dig.
Har du forresten prøvet https://da.wordpress.org/plugins/disqus-comment-system/? Måske du vil synes mere om designet der.
Håber mit svar kan være dig behjælpelig :-)
Hej Jonathan
Jeg har et spørgsmål ang. google search console. Jeg har nemlig to domæner tilknyttet samme webhotel, altså en .dk og en .com. kan jeg knytte begge til den samme google search console. for pt vil den ikke bekræfte nr. 2
håber du kan hjælpe mig
På forhånd tak
Hej Satabdi
Tak for dit spørgsmål.
Ja, du kan sagtens tilknytte flere forskellige hjemmesider til den samme Google Search Console bruger. Hvilken fejlmeddelelse får du ved den anden hjemmeside?
Godt nytår!
Hej igen :)
Godt nytår.
Jeg tror måske jeg gør det forkert. Eller ikke rigtig ved hvordan det skal gøres. er i hvert fald i tvivl om hvordan jeg tilføjer begge. Måske du kunne forklare mig hvordan?
Og så har jeg et andet spørgsmål som går ud på hvordan jeg kan lave sådan en alfabetisk opdeling på en side, hvor den opdeler ens post alfabetisk, så kan ligesom kan søge efter forretter evt. eller fisk, torsk m.m. Hvor der evt står alfabetet øverst og så hvis man trykker ind på A, så kommer de post frem der starter med A?
Hej Satabdi :)
Har du prøvet at se min guide: http://lavegenblog.dk/google-search-console-wordpress/. Måske den kan hjælpe. Du må endelig sige til, hvis du stadig har problemer.
Der findes forskellige plugins, som kan det du søger. Prøv fx at se:
https://da.wordpress.org/plugins/search-filter/screenshots/
https://wordpress.org/plugins/beautiful-taxonomy-filters/screenshots/
Håber det kan hjælpe dig :)
Jeg tror det der går galt er, at jeg ikke kan se, hvordan tilkobler to domener på SEO Yoast, da den kun tillader en metakode, så derfor kan jeg ikke bekræfte den inde på google search console.
Altså hvis du har to forskellige domæner – fx .dk og .com – så har du to forskellige hjemmesider, hvor du kan gå ind i SEO Yoast på begge hjemmesider og hver især indtaste en metakode på hver af de to hjemmesider, som er forskellige.
Forstår jeg det ret når man skalha et domænenavn for at lave en blogg??
Man behøver ikke et webhotel også vel??
Er helt ny i dette så beklager det lidt tunge spørgsmål :)
Hej Kann
Mange tak for dit gode spørgsmål (og forstår godt, hvis du er lidt forvirret).
Du skal både bruge et domænenavn OG et webhotel for at lave en blog. Selve domænenavnet er navnet på din blog. Men udover det, skal du også bruge noget plads, hvor alt dit indhold skal lige (f.eks. dine billeder, filer mv.). Derfor skal du både bruge et domænenavn og webhotel, hvis du ønsker en blog.
Hvis du ikke allerede har set det, så har jeg her lavet en guide som viser dig, hvordan du laver en blog: http://lavegenblog.dk/ (og forklarer hvorfor du både skal have et domænenavn og webhotel).
Håber du kan bruge den guide. Og skriv endelig igen såfremt du har flere spørgsmål :)
Hej Jonathan
Hvis jeg nu vil lave min egen blog international, skal jeg så selv skrive det hele på engelsk, eller er der et redskab, så det kan blive oversat automatisk?
Hilsner
Carmen
Jeg glemte også lige at spørge dig, om ikke det er bedst at starte med en gratis blog? Som f.eks. Webnode osv….
Hilsner
Carmen
Hej Carmen
Hvis du bruger WordPress til at lave din blog, så findes der en række plugins, som automatisk oversætter dit indhold vha. Google Translate. Du skal dog være opmærksom på, at der kan forekomme en del stave-/grammatiske fejl ved Google Translate, hvorfor det ikke altid er den bedste idé.
Mht. en gratis blog er det et rigtig fin ide at starte med det. Jeg har her skrevet om fordele og ulemper ved det samt hvilke platforme jeg kan anbefale: http://lavegenblog.dk/gratis-blog/.
Håber det besvarer dine spørgsmål.